John og Laura
Grunden til, at min kone og jeg har købt en andel i Casa d´Arte-huset, er først og fremmest, at vi gerne vil ned til Sydeuropa og have noget sol i én eller to af vintermånederne. Og byde foråret tidligt velkommen i marts-april, og sige farvel til sommeren i oktober.
Vi har seriøst overvejet at købe en lejlighed eller et lille hus i Spanien eller Portugal, men det er – stadig – ret dyrt, og det vil komme til at stå tomt meget af året. Så skal det også vedligeholdes, og vi ville skulle have alt det juridiske bøvl med papirarbejdet.
Det passer os godt at gå ind i et projekt, hvor andre tager sig af de ting, og vi bare kan komme derned og nyde livet!
Derudover er det autentiske ved Casa d´Arte-huset lige os. Vi har været på mange charterture og boet på mange turisthoteller, men har – her ved overgangen til vores 3. alder – behov for ferier, som er roligere og langt væk fra de støjende turistghettoer.
Vi vil gerne fordybe os, læse bøger, skrive, spille golf, møde andre interessante mennesker – og lære portugiserne nærmere at kende. Ud fra vores tidligere ture til Portugal har vi mange gode erfaringer med portugiserne: de er som oftest venlige og åbne i mødet med fremmede, og hvis man bare kan 10 ord på portugisisk, bliver de meget begejstrede.
Vi kan også godt lide, at ejendommen - som er smuk og med stor have - giver mulighed for stilleliv, hvis man har lyst til det, og for fælles aktiviteter og socialt samvær, hvis man gerne vil det. Og vi glæder os meget til lange vandreture i det tilstødende naturreservat.
Endelig spiller det ind, at vi kender Stig, Adie og Dorte som meget pålidelige og ordholdende mennesker. Vi er sikre på, at vi nok skal få opfyldt det, som brochurematerialet lover. Godt og vel.
Med venlig hilsen
John Frost og






