Her kan du læse nogle beretninger fra andelshaverne i Casa d'Arte:
Foto: Jette sidder på trappen ved broen i Tavira
Jette Sølvhøj fortæller:
Vi var tilfældigvis på ferie i Portugal. Besøgte kun af ren nysgerrighed Casa d`Arte, hvilket vi er utrolig glade for vi gjorde. Vi blev medlemmer i november 2010. Vi har været på ferie i det dejlige hus fire gange. Har nydt vejret og samværet med nye bekendtskaber bl.a. til fadosang i Sao Bras. I uge 16 skal jeg afsted med vor datter, svigersøn og deres to små piger. Det er dejligt at kunne få oplevelser på tværs af generationerne. Det er helt særligt at vi ejer stedet sammen. Vi glæder os ved tanken over alt det vi stadig skal opleve og blive en del af i Portugal.
Foto: Dorthe Andersen Bestyrelsesmedlem.
Vi har rejst en del i hele verden, men Portugal hører absolut til et af favoritstederne, så vores nysgerrighed fik os til at klikke os ind på hjemmesiden for at læse mere om projektet, og her blev vores interesse først rigtig vakt. Muligheden for at have en fast base, hvor vi kan invitere vores børn og venner med var absolut tiltalende. Vi er ikke bundet til at have ferie i én bestemt periode, vi kan booke én eller flere lejligheder efter behov. Huset byder på mange spændende rum, fantastiske udsigter, charmerende terrasser og ikke mindst en imponerende stor have, hvor der er mulighed for at lave mange forskellige aktiviteter. Andelshavere Dorthe og Kurt

Foto: Jytte i haven med kamera
For år tilbage – da min mand endnu levede – tilbragte vi adskillige ferier i Portugal. Derfor fangede det straks min interesse, da jeg så en folder om ”Feriehus i Portugal” Som sagt, så gjort. Den 8.september tog jeg til Faro – og derfra med taxa til Alportel. Stig havde på forhånd sat mig i forbindelse med Carlos på det lille pensionat i udkanten af byen, så der var et dejligt værelse parat til mig. Og på den allerførste spadseretur i området følte jeg, at jeg var kommet hjem. En mærkelig fornemmelse efter 12 år. Men sådan ER Portugal.

Foto: Laura hjemme i Casa d Arte efter golfrunde
Laura fortæller om valget Casa d´Arte:
Vi vil gerne fordybe os, læse bøger, skrive, spille golf, møde andre interessante mennesker – og lære portugiserne nærmere at kende. Ud fra vores tidligere ture til Portugal har vi mange gode erfaringer med portugiserne: de er som oftest venlige og åbne i mødet med fremmede, og hvis man bare kan 10 ord på portugisisk, bliver de meget begejstrede.Vi kan også godt lide, at ejendommen - som er smuk og med stor have - giver mulighed for stilleliv, hvis man har lyst til det, og for fælles aktiviteter og socialt samvær, hvis man gerne vil det. Og vi glæder os meget til lange vandreture i det tilstødende naturreservat.Endelig spiller det ind, at vi kender Stig, Adie og Dorte som meget pålidelige og ordholdende mennesker. Vi er sikre på, at vi nok skal få opfyldt det, som brochurematerialet lover. Godt og vel.Med venlig hilsen Laura Mott

Foto: John Frost i Casa d´Arte
Grunden til, at min kone og jeg har købt en andel i Casa d´Arte-huset, er først og fremmest, at vi gerne vil ned til Sydeuropa og have noget sol i én eller to af vintermånederne. Og byde foråret tidligt velkommen i marts-april, og sige farvel til sommeren i oktober.Vi har seriøst overvejet at købe en lejlighed eller et lille hus i Spanien eller Portugal, men det er – stadig – ret dyrt, og det vil komme til at stå tomt meget af året. Så skal det også vedligeholdes, og vi ville skulle have alt det juridiske bøvl med papirarbejdet.Det passer os godt at gå ind i et projekt, hvor andre tager sig af de ting, og vi bare kan komme derned og nyde livet!Derudover er det autentiske ved Casa d´Arte-huset lige os. Vi har været på mange charterture og boet på mange turisthoteller, men har – her ved overgangen til vores 3. alder – behov for ferier, som er roligere og langt væk fra de støjende turistghettoer.

Foto: Michael Bay

Foto: Hannah Bay
Vi besøgte huset i juni 2010 for at se, om det virkelig var så godt, som det lød. Standen på huset er god, og holdt i en charmerende lokal stil. Huset ligger højt og har derfor en fantastisk udsigt ud over byen og de omliggende bjerge. Den store tagterrasse indbyder til fællesspisning - og de mange mindre terrasser ved bo-afdelingerne kan bruges, når man ønsker at være sig selv. Haven er terrassedelt og er anlagt med mange små stier, som gør det spændende at gå imellem de mange eksotiske planter.Vi blev også positivt overraskede over portugiserne. De er betydelig bedre til at holde deres land pænt og ryddeligt end f.eks. spanierne - selv i ubebyggede områder.Når vi ser på projektet som helhed, er vi meget begejstrede. Vi har besluttet os for at købe en andel. Og vi glæder os til at få et fællesskab med de mange andre andelshavere.

Foto: Solvejg Schnejder
Vi er et ægtepar på henholdsvis 58 og 54. Bor på en Sydhavsø! Nå Sydhavsø er måske lige så meget sagt --- men så på en ø i det Sydfynske Øhav. Vi havde bestemt ikke tænkt på at købe feriehus, men blev alligevel fristet af dette projekt. Vores første møde med projekt Portugal startede på en campingtur, vi var på sammen med vores venner Hanne og Michael. Vi havde ikke tænkt at vi skulle købe, men ville rigtig gerne se, hvad Hanne og Michael havde kik på. Så en morgen efter morgenkaffen viste Michael os den webside der beskriver Casa d’Arte. Det lød simpelthen så spændende, at vi tog til et møde i Odense, hvor vi hilste på Dorte og Stig. Efter et virkelig godt og velorienterende møde, blev vi enige om at tage en tur til Portugal og se huset. Vi tog af sted med en god portion sund skepsis i bagagen. Vi havde lidt i tankerne, at det sikkert var et gammelt ”sminket" hus, eller et hus med lav sydeuropæisk standard, som vi mente at kende fra fjernsynet. Heldigvis tog vi fejl.

Foto:Henning Schnejder
Sikket pragtfuldt hus at komme til --- Det oser langt væk af charme og feriehygge. Der er så mange muligheder i huset og den store have, med de mange forskellige træer og planter. Der kan altid findes en stille krog. Tænk at have en have på 4000 kvm, hvor der er en havemand ansat til at passe den, og hvis ens interesser er til det, så kan man selv være med til at præge den. Hvis ikke kan man bare nyde den…Vi finder det også tiltalende at den lille landsby med 2 cafeer og en lille købmandsforretning kun ligger ca. 5 minutters gang fra huset. Det vil give rig mulighed for at lære det ”rigtige” Portugal at kende
Grundideen med at være 64 andelshavere fordelt på 9 lejligheder er også genial, da huset så forhåbentlig aldrig kommer til at stå tomt i længere tid. Hvem kender ikke lugten af indelukkethed, når man kommer til et hus der har stået tomt i længere tid?I et andelsprojekt af den her type kommer vi også til at lære andre andre andelshavere at kende, hvilket er noget vi ser meget frem til.
FFfFFFF


Infomøder og besigtigelse
Vi inviterer gerne interesserede til en hyggelig aften om projekt Casa d’Arte.
Informationsmøder:
Vi har holdt informationsmøder mange steder rundt om i landet. Gerne for 1-3 familier. Som regel har der været nogle af andelshaverne med så vi bedst muligt kan svare på spørgsmål.
Hvis I er en gruppe af venner, der kunne tænke jer at høre om Casa d'Arte sammen, vil vi gerne komme.
Besigtigelse:
Der var har været besigtigelser i Casa d'Arte i Portugal mange gange og det er let at arrangere, da der nu i praktisk talt alle uger er andelshavere i huset.
Vi kan være behjælpelige med ideer til hotelovernatning og også med kontakt til biludlejningsfirma.
I enkelte uger kan det være muligt at overnatte i en bo-afdeling i Casa d'Arte.
Find eventuelt flymuligheder under punktet Links i topmenuen.
Aktuelt der der mulighed for frem til august at bo i en bo-afdeling i huset i ugerne 23 eller 25.
Det kan enten være nogle en halv eller en hel uge.
Vi har en intern pris for at bo i huset. Herudover betaler man for slutrengøring og vask af linned.
Her er nogle priseksempler med Ryanair retur fra Billund til Faro (tjek selv priserne da de jævnligt justeres):
søndag 3.6 - søndag 10.6 900 kr retur
søndag 17.6 - onsdag 20.6 800 kr retur
onsdag 20.6 - søndag 24.6 1000 kr retur
søndag 17.6 - søndag 24.6 1100 kr retur
Dette er priser med håndbagage 10 kg. Hertril kommer et onlinebookinggebyr på ca 100 kr.
Tilmelding:
Tilmelding både til besigtigelse og informationsmøder på telefon: 29 86 28 34 (Stig)
Her kan andelshavere logge sig på bookingsiden med brugernavn og kode:
Andelshuset Livramento 2007.
Alle andele solgt - venteliste siden 2008.
Foto: foran det smukke "flaskerensertræ" i haven
I 1985 boede og arbejde Bodil(også andelshaver) og jeg for en stund i et portugisisk landbrugskooperativ. Vi fik fantastiske oplevelser med portugiserne og deres kultur. Disse oplevelser glemte vi aldrig. Jeg hørte gennem Bodil om andelshuset og besluttede mig med det samme til at erhverve en andel. Beslutningen har givet mig gode og meget givende oplevelser. Det at eje et hus i syden gør at jeg får mulighed for at opholde mig i et varmt klima med sol, palmer og rigtigt flinke andelshavere omkring mig.
Andelskøbet har til fulde levet op til mine forventninger og jeg kan kun varmt anbefale det til nye andelshavere.

Foto: Nyder udsigt fra terresse
Inge og Schønne har hørt om projektet fra Luffe og Anette, som også er blevet andelshavere. Schønne arbejder til daglig sammen med Luffe. Vi har rejst i Portugal for en del år siden. Vi tænkte, at det ville være fedt at have et sted sammen med andre i Portugal. Det er virkelig fællesskabet, der har en betydning for mig. Det at vi ejer huset i fællesskab og at vi derfor er mange om at få projektet op at stå er dejligt. Når der er udgifter, er vi mange om at betale, så der er rigtig mange ting der kan lade sige gøre indefor de 300 kr om måneden vi betaler til driften.

Foto: Kæmpe Kaktus

Foto: Servering på terrassen stuen øst

Foto: Bjergområde beliggende lige op til Casa d´Arte
Foto: Blomster i Casa d´Arte

Foto: Flaskerensertræ i Casa d´Arte

Foto: udsigt fra stuen vest
Foto: Fiskesalg fra motorcykel
Foto: Mandarin fra træ

Foto: Frisør i Fuseta 85 år - Fast pris for en klipning 7 euro

Foto: Cafeliv i de små smøger - Tavira